Loading cart contents...
View Cart Checkout
Subtotal:

Tankerne bag..

Nordic Mood

Nordic Mood åbnede webshoppen i 2015 uden de store armbevægelser, og har stadig fokus på at holde det hele meget jordnært.
Det er en webshop med skønne rå ting, der kan være med til at skabe en nordisk stemning i dit hjem, eller hvor du trænger til det.
Vi finder varer der er rustikke, i god kvalitet, i flotte naturlige materialer og i dæmpede farver.
Vi forsøger at skabe en sammensætning af nye produkter, godt håndværk og smukke ting lavet af kreative skandinaver.
Og for at det ikke skal lyde alt for langhåret, lover vi at det bliver ganske nutidigt og moderne.

Et af vores vigtige mål er, at have et sortiment hvor produktets rejse har været så lidt belastende på miljø, mennesker og dyr som muligt.

For eksempel:

  • Blindes Arbejde, hvor godt, dæredygtigt og socialøkonomisk håndværk har været i højsæde siden 1929 (se)
  • Én Gry & Sif, der er en Fair Trade certificeret virksomhed med et bankende hjerte for de nepalesiske kvinder (se)
  • Madam Stoltz, der har stor fokus på de arbejdsforhold, der er der, hvor deres produkter bliver fremstillet (se)
  • Miss Syberg, der kun handler med bæredygtige skind, hvor dyr og skind bliver behandlet med stor respekt og omtanke (se)
  • The Organic Company, en dansk designvirksomhed, der udelukkende bruger GOTS certificeret økologisk bomuld, og hvor gode arbejdsforhold er meget vigtige (se)


En opfordring!

Hvis du, eller nogen du kender, er rigtig sej til at lave rå, smukke, specielle produkter i et nordisk udtryk, må du meget gerne sende en mail til vasb@abeqvpzbbq.qx med en beskrivelse og billeder af dine produkter.

På Nordic Moods moodboards på Pinterest (se), er det muligt at danne sig et indtryk af vores ønskede materialer, farver og stemninger.

Det kunne være, der var mulighed for et godt samarbejde.

Leverandørliste

NORDIC MOODS EGNE PRODUKTER:

  • Drejede svampe og juletræer i forskellige danske træsorter – designet og produceret i Danmark.
  • Gamle håndlavede skiferplader fra Norge – virkelig rå og smukke.
  • Skærebræt og smørebræt i dansk eg med Nordic Mood-logo – designet og produceret i Danmark.

NB de er ikke i webshoppen – men kommer med når vi har fysisk butik/bod/stand til div arrangementer – men kontakt os hvis du er interesseret, så finder vi ud af noget.

Følg Nordic Mood